PRINCE2®-genregistreringseksamen
For Practitioners og registrerede Practitioners
PRINCE2®-eksamensbestyrelsen har bestemt, at alle PRINCE2 Practitioners skal genregistreres inden for 3-5 Kalenderår efter deres oprindelige certificering. Denne genregistrering omfatter en times eksamen efter samme standard som Practitioner-eksamen. Alle Practitioners, som har taget PRINCE2 Practitioner-kvalificering fra oktober 2000 og frem, har accepteret eller skal acceptere dette krav som en del af deres tilmelding, og de benævnes derfor registrerede Practitioners.
Practitioners, der er certificeret før oktober 2000 har mulighed for at gå op til genregistreringseksamen for at demonstrere deres engagement i faglig udvikling. Dette er specielt vigtigt efter den nylige opgradering af PRINCE2-vejledningen og det større fokus på Business Case og Management of Risk.
Personer, der er kvalificeret fra januar 2001 og frem, eller som frivilligt gennemfører genregistreringskvalificeringen, benævnes registrerede Practitioners, hvilket over for arbejdsgivere og potentielle arbejdsgivere tydeliggør, at deres viden er opdateret, og tydeliggør deres engagement i kontinuerlig faglig udvikling.
Genregistreringseksamen kan gennemføres på papir eller online på http://online.apmg-exams.com. Mange akkrediterede uddannelsesvirksomheder (ATO'er - Accredited Training Organisations) tilbyder sessioner for at ajourføre Practitioners og hjælpe dem med at forberede sig til eksamen. Du kan finde oplysninger om uddannelsesvirksomhederne på siden ATO Listing. Hvis du vil have yderligere oplysninger om priser og procedurer for gennemførelse af genregistreringseksamen, skal du sende en e-mail til servicedesk@apmg-international.com.
Eksamensform
Papirbaseret eksamen
Siden 1. januar 2008 har PRINCE2-genregistreringseksamen været en objektiv prøve. Eksamensformen er som følger:
3 spørgsmål med en scenariebaggrund og appendikser.
- Hvert af de 3 spørgsmål er 40 point værd
- Der kræves en samlet score på 60 ud af de 120 mulige for at bestå
- En times varighed
- Eksamen med hjælpemidler (kun PRINCE2 Manual er tilladt).
Elektronisk/onlineeksamen
Denne eksamen følger nu den objektive prøveform og er identisk med den papirbaserede eksamen.
Fordele
Husk, at beståelse af genregistreringseksamen giver kandidaten ret til et års abonnement på pm4success.
