Foundation eksamen
Foundation er den første af to PRINCE2® eksaminer, man skal bestå for at blive PRINCE2 Practitioner.
Denne eksamen skal afgøre, om man er i stand til at bidrage som del af en projektorganisation, der anvender PRINCE2-metoden i et projektmiljø, der understøtter PRINCE2. Man skal derfor vise forståelse af metodens principper og terminologi. Eksaminander skal specielt være i stand til at:
- Beskrive formål og hovedindhold af alle roller, de syv temaer, de syv processer og underprocesserne, og teknikkerne.
- Vide hvilke ledelsesprodukter der er input til og output fra de syv processer.
- Kende hovedformål og indhold af de væsentligste ledelsesprodukter.
- Beskrive forholdene mellem processer, leverancer, roller og ledelsesaspekterne ved et projekt.
Format
- Multiple-choice
- En times varighed
- 75 spørgsmål
- Der kræves mindst 35 rigtige svar for at bestå
- Ingen hjælpemidler.
